Menu

SB som "Dagens Samarbejdsklub"

image
23. november 2014 kl. 12:25
SB som "Dagens Samarbejdsklub"

Søndag den 28. september drog 56 spillere og forældre fra Struer Boldklub ned til MCH arena for at se FC Midtjylland spille superliga kamp mod FC Vestsjælland.

SB var blevet valgt til "Dagens Samarbejdsklub" og i den anledning havde FCM inviterettil gratis fodbold på MCH Arena. Titlen gives til en klub, som har gjort sig positivt bemærket inden for klubsamarbejdet i løbet af året. Struer Boldklub fik blandt andet stor ros for·sin afholdelse af FCM Fodboldskolen, hvor op mod 100 talenter fra flere områdeklubber i løbet af sensommeren har været forbi Struer Idrætspark.

I forbindelse med kampen fik formanden for SB - Svend Erik Svendsen - overrakt en buket blomster for Struer Boldklubs gode samarbejde med FCM og Jakob Brink Svendsen (U8) løb ind til kampen sammen med FCM's maskot Lupus.

Som Dagens Samarbejdsklub skulle Struer Boldklub deltage i FCM Club Challenge i pausen mod Måbjerg IF, der ligeledes var udnævnt til dagens samarbejdsklub.

Ungdomsformand og U15 træner Allan Spanggård Olesen, U14 spiller Kasper Olesen og U8 spiller Remo Mariampillai stillede op for Struer Boldklub til straffesparkkonkurrencen, der endte uafgjort.

Alle havde en fantastisk dag, som endte med en 1-0 sejr til FCM.